Hvad der sker hos diætisten:

Det kræver ingen særlig forberedelse at konsultere en diætist. Hvad jeg behøver at vide om dig og dit madliv, taler vi nemlig ved 1. konsultation.

Jeg vurderer og analyserer din situation indgående ud fra spørgsmål til din kost, dine kostvalg, din livssituation og din livsstil. Du bliver vejet, hvori der indgår BMI, fedtprocent, fedtfordeling, kropssammensætning, body age m.m.

Du får udpeget fokus- og indsatsområder, vi afstemmer forventninger og sætter mål for den videre indsats.

Du vil, om nødvendigt, blive undervist i at læse en varedeklaration, så du bedre kan lære at træffe de sunde valg, når du køber ind. Du kan også få råd om, hvordan du tilbereder din mad.

Dette kan følges op af en personlig og individuel næringsberegnet kostplan, som vil være de rammer, du kan følge, for at nå dit mål.

Kostplanen vil IKKE bestå af specifikke daglige eller ugentlige menuplaner, du vælger og sammensætter selv din kost.

Du skal IKKE kunne holde styr på KALORIER, det gør jeg for dig. Men du skal regne med i en periode at måle/veje og vurdere, hvor meget du spiser, så du sikrer dig, at du taber dig. Der er undtagelser for vejningen, men det taler vi om, til sin tid

Ved 2. konsultation drøftes den kostomlægning, du kan have indledt samt de problemer, du kan være stødt på. Korrektioner af kostplanen kan ske. Du bliver naturligvis vejet.

Ved opfølgende vægtkonsultationer/kontrolvejninger vil fokus være på, at du støttes, motiveres, inspireres, så du kan fortsætte og ikke mindst fastholde din mulige nye livsstil. Strategier aftales og slagplaner lægges for, hvordan du styrer udenom – ikke undgår – positive forhindringer af enhver art så som ferier, selskabelighed m.m. – og alligevel lever dit liv. Du får altså redskaber til selv at navigere i dit fremtidige madliv.

Du kan købe det hele vælge et samlet pakkeforløb, hvor der er lidt rabat på henholdsvis 7 eller 12 samlede konsultationer, hvis du kommer alene, som par, sammen med en ven, som mor/barn eller: se flere muligheder under priser.

Træner du på eliteplan eller på professionelt niveau, kan jeg også vejlede dig om den rette ernæring i rette mængde. Her vil en kostplan være obligatorisk.

En kostvurdering kan også komme på tale, hvis du er usikker på, om du spiser sundt og næringsrigt.

 

RING eller SKRIV til mig

tlf: 21965100
mousten@diaetistpraksis.dk