Vibeke Mousten

Diætist Vibeke Mousten

Har du et særligt problem eller ønske? Få råd og vejledning i den rette kost ift. dine behov med afsæt i velunderbygget viden.

RING på telefon 21 96 51 00 eller tryk HER for at skrive til mig.

Diætistpraksis
tlf.: 21965100
mousten@diaetistpraksis.dk

Havnestadens Lægehus
Kigkurren 8 D, st. th.
2300 København S

 

Vægttab

Er du motiveret for og har lyst til et vægttab, skal du ikke tøve med at komme i gang! Hvornår er det bedste tidspunkt?? ALTID, – når du har lyst. At tabe sig er ikke det samme som at undvære det gode liv, du må spise alt, det er faktisk en fordel, at du spiser alt og dermed lever varieret. Men, for der er jo altid et men, du skal vælge til og fra, når du vil tabe dig, og så skal du – ikke mindst – have mad nok! Der er ingen lette løsninger og ingen quick-fix, der hjælper på andet end den korte bane. Vi kan desværre ikke “bare” skrue op eller ned for lysten til mad og drikke. Vi er som mennesker styrede af både af vores fysik men så sandelig også vores psyke. Vi bærer på et helt arsenal af vaner og prægninger, der er indlejrede og fast forankrede i os. Oveni dette kommer så de sociale, personlige og arbejdsmæssige forhold. Nyt kan dog læres og meget kan selvfølgelig ændres. Kvalificerede valg, du er bevidst om, – kan gøre en verden til forskel vægtmæssigt; men også som en ikke uvæsentlig ting – sundhedsmæssigt.

Der vil være forhindringer og bump på vejen, du lever jo dit liv, men jeg er med på sidelinjen som din coach, din vejleder, din sparringspartner, din indpisker, du kan altid “ringe til en ven”, når du kommer hos mig. Jeg vil ikke styre din træning og dine fysiske aktivitet, det skal du selv, hvis du har mulighed og tid herfor, jeg vil dog gerne råde og vejlede dig.